Hvem er jeg?

Jeg er en pige fra Østerbro i København, og jeg er 16 år gammel. 
Til daglig går jeg i 9. klasse på Sortedamskolen. Næste år har jeg valgt, at jeg skal til USA som udvekslingsstudent. 

Jeg valgte USA, da det altid har interesseret mig meget. Især fordi at deres kultur er så anderledes. Samtidig har jeg også været i USA og oplevet både New York, Florida og Dallas. Efter jeg havde været der 2 gange, gik det op for mig, at det ikke var sidste gang jeg skulle dertil. 

Efter mit år i USA skal jeg i gymnasiet herhjemme i Danmark, men regner efterfølgende med at tage tilbage til USA, da min drøm (læs største drøm!) er, at bo og arbejde i USA som voksen. 

Beslutningen om at tage afsted, var egentligt utrolig nem for mig. Jeg har længe trængt til forandringer, nye venner og nye oplevelser. Og et år til USA opfylder alle de krav plus mange mange flere. Jeg tror det bliver et absolut helt fantastisk år - men samtidig også hårdt. Men jeg kan også mærke, at jeg er fuldstændig klar på at tage imod udfordringer og forandringer.


Jeg glæder mig til et uforglemmeligt år, som jeg aldrig kommer til at glemme!

Mange knus fra Amalie

2 kommentarer:

  1. Hej Amalie
    Jer er i usa nu, og har en blog
    Hvordan gjorde du så man kunne oversætte din hjemmeside med google translate, for min familie vil gerne følge med :)
    Håber du kan huske det :)))

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa, du skal gå ind i Layout og så trykke tilføj gadgets og så translate :-)
      Håber at du har et godt år i USA, og at du nyder det fuldt ud!
      Amalie

      Slet