tirsdag den 26. august 2014

Sidste dag i København!


Hvor er det helt vildt! Kufferten er næsten pakket, og om 20 timer og 55 minutter sidder jeg i flyet på vej til selveste New York. Jeg glæder mig så meget, men er samtidig lidt nervøs. Jeg er ved at være færdig med at pakke, og skal i aften til Rungsted havn og spise afskeds-sushi med min far, mor og søster. I går sagde jeg farvel til en af mine aller bedste veninder, hvilket var virkelig hårdt. Jeg kommer sådan til at savne hende. Men nu glæder jeg mig bare til at jeg skal afsted og opleve en masse ting! Jeg har trods alt også ventet på det her i meget lang tid. Jeg har også arbejdet utrolig meget i sommerferien, så i New York skal der ihvertfald ikke spares på noget som helst. :-) 




I lørdags holdte jeg afskedsmiddag for noget af min tætteste familie. Så her der et par billeder fra det. Jeg valgte, at vi skulle have lagkage til dessert, så det var næsten ligesom en fødselsdag, hihi!

Nu skal lufthavnen bare overstås i morgen, for det bliver virkelig hårdt for mig og min familie. Men sådan er det jo nok for alle udvekslingsstudenter...
Næste gang jeg skriver bliver det fra New York. Glæd jer til en masse billeder, for nu starter min rejse endelig !!

Knus Amalie

fredag den 15. august 2014

VÆRTSFAMILIE !!

Nu blev det endelig min tur til at få værtsfamilie!! arghhh jeg er så spændt, at det er helt sygt. Jeg blev ringede op i dag af Explorius ved en 14 -tiden. Og jeg skal til Oregon - hvor er det fedt! Jeg kunne ikke havde fået en bedre placering. Oregon ligger nord for Californien, og syd for staten Washington. Dvs. tæt på sommer og vinter. Generelt er det milde vintre og varme somre i Oregon, ihhhh hvor skønt! 


Familien virker så søde, så jeg ved, at det her nok skal blive det bedste år i mit liv. Men her kommer lige lidt facts om det hele. Jeg skal bo hos et ægtepar på 66 og 64 år sammen har de også en hund. De har 3 voksne børn, som har 2 børn hver. Så det er en stor familie! De elsker at rejse, være sammen med familien, spille golf, sy og ellers bare opleve ting. Hvilket passer mig perfekt! Samtidig skal bo sammen med en spansk (pige) udvekslingsstudent, som er på min alder. (Totalt hyggeligt!!!) Jeg vil ikke vise billeder af huset osv., hvis min familie ikke vil have det. Men det ser så hyggeligt ud, plus vi får hver vores værelse. YEARH!  


Jeg rejser til New York den 27. August og min skole starter d. 3 September. Min skole hedder Aloha High School, hvor der går 1800 elever - hvilket er forholdsvis stort. Skolen tilbyder også en masse aktiviteter, så det er jo bare dejligt.

Knus Amalie

torsdag den 14. august 2014

Ventetid...


Hvis der er noget jeg ikke er (aldrig bliver), så det er tålmodig! Hold da op, hvor er det dog frusterende når dagene bare går, og Explorius ikke ringer. Det skal lige siges, at der er sket en lille smule siden sidst. For 15 dage siden, blev jeg fjernet fra CETUSA´s hjemmeside. Det betyder, at jeg faktisk har fået en familie, men at der nok er nogle (læs utrolig mange) papirer som skal på plads. Men det skal også lige siges, at jeg ALDRIG har hørt om nogle, hvor der er gået så lang tid. De fleste får familie 2-3 dage efter de er fjernet fra hjemmesiden. Derfor har jeg også været i kontakt med Explorius som fortæller, at jeg skal være tålmodig og at familien er på vej nu. Så lige nu går jeg egentlig og laver en masse små ligegyldige ting. De fleste af mine venner er taget på efterskole og gymnasiet, hvilket ikke gør det hele meget bedre. Samtidig har jeg jo vidst lige fra starten, at jeg kunne få familie indtil 31. august, så det kommer jo ikke som en overraskelse. Men igen, hvem ved, måske er jeg rejst om en uge? Måske ringer Explorius i morgen? Jeg prøver i hvertfald at holde humøret højt :-)

Knus Amalie