onsdag den 26. februar 2014

Godkendt i USA



Jeg fik sendt min ansøgning til USA d. 6 februar. Og gæt hvad der skete i går aftes... Min ansøgning blev godkendt af CETUSA !!!! Jeg var helt oppe at køre i morges, da jeg så mailen. Nu er der endelig en chance for, at jeg kan få en værtsfamilie. Det bliver simpelthen så spændende, og jeg glæder mig så meget til, at det bliver min tur til at få familie.

Samtidig har jeg i denne uge også fået tilmelding til det store Pre-Departure møde. Jeg har valgt at tilmelde mig d. 3 maj til det store Pre-Departure møde i København. Glæder mig utrolig meget til mødet. Mødet er fra kl. 10-18 så det bliver en meget lang, men også rigtig god dag! Det hele er jo snart meget tæt på. Ellers er der ikke rigtig noget nyt... Jeg skal nok give lyd fra mig så snart der sker noget igen!


Knus Amalie

mandag den 3. februar 2014

ELTIS - Test & Workshop






















Jeg var sidste mandag til ELTIS- test i København, og jeg lovet faktisk at skrive lige efter, men har haft 
så travlt, så det bliver først nu, jeg gør det :-) 
Testen i sig selv bestod af en lytte og læse del. Den første lytte del var virkelig nem. Det var de sidste to også, men jeg havde lige glemt, at vi kun hørte teksten 1 gang, så lige pludselig fik jeg lidt travlt med at sætte krydser. Den anden del af testen var noget læse forståelse, hvilket var okay. Jeg synes ikke, at det var svært, men havde troede, at den var nemmere. Vil nok beskrive den lidt som en FSA prøve i skriftlig engelsk. 

Efter testen var der en workshop "Kulturchok." Jeg synes faktisk, at den var rigtig god - især fordi vi hørte om en som havde været afsted for et par år siden. Hun fortalte ikke kun alt det gode, hvilket gjorde det godt og realistisk. Workshoppen varede til ved en 21 tiden, og saa var det ellers hjem. 

Min ansøgning kører stadig frem og tilbage med Explorius, hvilket snart er begyndt at stresse mig. Hver eneste gang jeg retter noget, finder de en ny fejl i nogle af de andre papirer. Det er selvfølgelig helt okay, at de sender rettelser, i stedet for at CETUSA i usa, men ville ønske, at de sendte alle på en gang. Jeg tror nemlig hver eneste gang, at jeg er færdig, og at den endelig kan komme til usa, men næ nej!

Jeg vil gå tilbage til alle mine lektier. Jeg har nemlig en lang aften/nat foran mig med både dansk, tysk, biologi og engelsk... 

Knus Amalie

mandag den 6. januar 2014

Ansøgning, tjek ✓



Hej igen.

Så blev jeg endelig færdig med min ansøgning her i går. Der skete en masse tekniske problemer, så jeg fik først send den ind til tjek i dag... Og ihhh hvor jeg dog glæder mig til at få den tjekket igennem for fejl osv.


Jeg er virkelig glad for at være færdig nu, og troede aldrig at den ville blive færdige - især ikke fra min lærer. Puha hun var langsomme om at udfylde papirerne, og jeg skulle hele tiden rykke hende. 


Men nu burde alt være fint, så jeg venter spændt og håber at ansøgningen bliver sendt direkte afsted til USA. 
Mit næste step er, at jeg skal til ELTIS - test her i København d. 27, hvorefter der er møde om kulturforskel/kulturchok. 
Er meget bange for ELTIS - testen, men har fået af vide, at den skulle være (meget) let, så jeg håber på det bedste !!!

Knus fra Amalie

mandag den 2. december 2013

USA 2014-2015



Hejsa mit navn er Amalie, og jeg skal næste år 2014-2015 til USA som udvekslingsstudent. 
I øjeblikket går jeg i 9. klasse på Østerbro, midt inde i Købehavn. Jeg har oprettet denne her blog, dels for kommende udvekslingsstudenter og min familie, men også så jeg selv kan kigge tilbage på alle mine oplevelser. Men ja... Jeg har i meget lang tid haft et ønske om at komme til USA, men som alle nok ved, er det ekstremt dyrt, så jeg valgte efterskole istedet. Men her i sommers, tog jeg fat i mine forældre, og vi begyndte at snakke om et år som udvekslingsstudent. De var heldigvis så søde og fortælle, at de godt ville betale det hele. Så jeg skyndte mig, at bestille et interview hos Explorius. Jeg blev godkendt, og så gik jeg ellers i gang med at udfylde nogle papirer. 

Den 20. november fik jeg hele ansøgningspakken, og så gik jeg ellers i gang. Hvilket jeg stadig er. Og hold da op der er meget som skal udfyldes. Men heldigvis vil jeg det så meget, så det er ikke noget større problem. Så status er, at jeg er cirka halvvejs med min ansøgning.

Det var en lille smule om mig.
Knus fra Amalie